Team Saalbach

Forberedelserne giver endelig pote

Efterhånden er det ved at være halvanden måned siden, vi fik at vide, vi var ansat som guider hos SlopeTrotter i Saalbach. Forberedelserne fyldte det meste af november indtil vi d. 27. tog til Livigno i en uge for at blive helt klar til den kommende sæson!saalbach

Vi ankom til Saalbach sidst på eftermiddagen d. 5. december, og efter flere forvirringer om hvilken lejlighed nr. 15 vi skulle bo i, fandt vi endelig den rigtige lejlighed, hvor vi straks gik i gang med at gøre det til vores lille hjem. Efter flere dage med en masse samtaler med samarbejdspartnere fik vi lov til at stå på ski i Østrigs største sammenhængende skiområde – og det skuffede ikke! Vi er kommet til et fantastisk skiområde, og Saalbach by er ligeledes vidunderlig. Selvom alt ikke har haft åbent endnu, så glæder vi os helt vildt til at hele byen kommer til at summe af liv og glade dage, som vi har hørt så meget om fra de lokale.

Vi er nu i gang med den første uge med gæster, og vi har glædet os som små børn til juleaften på at byde de første gæster velkommen til Saalbach! Og apropos jul – det er som bekendt på torsdag, og vi ønsker derfor alle en glædelig jul!

Begejstrede hilsner fra teamet i Saalbach!