Alting har en ende…

Ikke meget er tilbage af skisæsonen 2016/2017. Vi guider tager imod de sidste gæster i uge 12, og herefter går turen igen mod Skandinavien. Saalbach har nu været vores hjem de seneste fire måneder og et sted, vi alle har været helt vilde med. Vi er slet ikke i tvivl om, at vi kommer tilbager hertil igen før eller siden. Det har været en helt utrolig god sæson med god sne, masser af sol og glade gæster. Vi tager hjem med rygsækken fyldt med minder og fantastiske oplevelser, som vi altid kan se tilbage på med et smil.

De seneste uger har gået sin gang, og tiden er gået virkelig hurtigt. Vi har stadig fin sne, men vi kan godt mærke, at foråret er begyndt at komme frem, da vi har haft kaiserwetter og solrige dage på pisterne.

Selvom vi har haft en fantastisk sæson med uforglemmelige oplevelser, er vi også ved at være klar til at komme hjem, til familie, venner og bekendte, som er savnet!

Team Saalbach 2016-2017Man får i løbet af en sæson mange nye bekendtskaber, og man bliver nærmest en lille familie, så der er allerede aftalt en Saalbach-reunion i Danmark i starten af sommermånederne.

Tak for en fantastisk sæson!

De varmeste hilsner,

Slopetrotterteamet i Saalbach