Tiden flyver afsted i Saalbach

Januar er nu så småt ved at være ved vejs ende og februar står for døren. D. 2 januar startede sneen for alvor med at dale ned over Saalbach. Det tog ikke mange timer, før flere centimeter havde dækket byen og ikke mindst givet pisterne et godt lag puddersne. De seneste dage er de snefyldte skyer blevet erstattet af solskin og blue bird/kaiserwetter. Frosten har dog stadig et godt greb i Saalbach, og de seneste uger har budt på stærke minusgrader. Ifølge vejrudsigten byder det næste stykke tid fortsat på kulde og højt solskin, hvilket giver os de helt perfekte sne- og skiforhold.

Udsigt Saalbach

I det gode vejr har vi selvfølgelig også haft helt fantastiske picnic’er. På vores picnic i Saalbach står vi klar med barbecue på grillen, kolde øl og lidt små konkurrencer. En dag vi som guider nyder meget, da den altid byder masser af smil, sjov og ikke mindst nogle rigtig hyggelige timer med vores gæster. Helt sikkert en oplevelse værd under din ferie i Saalbach. Efter picnic’en fortsætter vi til Hinterhag Alm, som flere gange er blevet kåret til Europas bedste afterski, og som er et must for enhver, der er forbi Saalbach.

Januar bød også på fødselsdag for en af os guider. Jesper fyldte nemlig år, og det blev fejret på det velkendte Spielberghaus. Spielberghaus er en restaurant, som er placeret højt oppe på bjerget. Her blev vi kørt op med pistemaskine, fik rigtig god mad og tog den oplyste kælkebane ned – en absolut vellykket fødselsdag, må man sige.

Pistemaskine Saalbach

De gladeste hilsner

Felicia, Robin & Jesper
Team Saalbach